USB stik og fremtiden

Hvis vi skal kigge lidt i krystalkuglen, når vi snakker om USB-stik, og USB i det hele taget, så er der flere interessante ting vi kan se frem til. Først og fremmest, så kommer der i løbet af 2014 en ny version af USB 3.0. Dernæst kan vi gætte lidt om hvordan en evt USB 4.0 kommer til at være. Ikke mindst, er der noget der kan konkurrer med USB-stikket, for hvem ved, måske har vi om 5 år en helt anden måde at gemme vores data på. Vi har allerede set lidt af det, nu bliver rigtig mange filer gemt i skyen, med services som Dropbox, iCloud og Google drive. Måske har vi slet ikke brug for USB stik om ganske få år.

USB 3.1

USB 3.1, er som navnet antyder, en efterfølger til USB 3.0. I den nye opdatering af USB 3.0, vil hastigheden få endnu en opgradering. Derved bliver den nye version af USB dobbelt så hurtig som USB 3.0. Det betyder at det kun vil tage 1,65 sekund at overføre en GB data. Opgraderingen vil ikke kræve nogen ændring af det nuværende stik, og vil således kunne bruges af alle 3.0 enheder. USB 3.1 er planlagt til at komme i løbet af 2014, de præcises detaljer for den nye opdatering kendes endnu ikke. 

USB 4.0 

Selvom der endnu ikke er nogen planer, for en 4.0 udgave af USB stikket, er der mange gætterier der kommer ind på hvad der forventes af den nye standart.  Først of fremmest, så gættes der på at USB 4.0 vil komme omkring 2020, så der er en del år til at vi kommer til at opleve den. Med udgangspunkt i den tidligere udvikling af USB, så gættes der på at vi endnu en gang vil se et stik, der er 10 gange så hurtigt som 3.0, det vil altså tage 0,3 sekund at overføre en GB data.

Thunderbolt

Blandt konkurrenterne til USB, finder vi Apples thunderbolt. Thunderbolt er allerede nu, dobbelt så hurtig som USB 3.0. Den nuværende thunderbolt standart kom tilbage i 2011, så mon ikke at Apple har noget nyt på fode, nu hvor vi snart ser at USB 3.1 kommer op på at nå samme hastighed som Thunderbolt. Indtil nu findes Thunderbolt for det meste på Apples computere, men kan også findes på flere og flere af konkurrenternes computere. 

USB stik og fremtiden